Vedbygård |
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg fra meget forskellige tider og med betydelige rester af en senmiddelalderlige borg. Sydfløjen fra ca. 1500 var oprindeligt i 2 stokværk, grundmuret og af teglsten. Den led hård overlast under grevefejden, men skaden synes straks udbedret, og huset forhøjedes med et halvstokværk med skydeskår omkring 1540. Bygherren var Knud Rud. Gavlene er gotisk kamtakkede med blændinger. Samtidig byggedes et nyt husmod nord, og Vedbygård ændredes til et parallelanlæg. De 2 selvstændige huse forbandtes med en spærremur mod øst. Nordre hus, der har mønstermuring, minder i udseende og udformning om søndre. I 2. halvdel af 1500-tallet synes borganlægget at være blevet lukket med en vestfløj, som ændredes i 1700-tallets midte. Mens Gamst ejede Vedbygård, blev bygningerne restaureret og den nordre del af vestfløjen blev helt ombygget 1855. Bygningerne restaureredes påny ca. 1900, da Peder Madsen var ejer. Arkt. var F. C. C. Hansen, bistået af H. Storck (der opførte en ny forpagterbolig) og Hans J. Holm.
|
Vedbygård |
|||||
1241-1429 |
Vedbygård er beliggende i Ruds Vedby Sogn midt i landsbyen Ruds Vedby, ved den lille Hovsø ca. 20 km nord for Slagelse. Godset tilhører oprindeligt kronen, og vi kender nogle lensmænd på stedet. De er alle lavættede, så det har ikke været et attraktivt len. |
|
1241-1275 |
Vi kender ingen lensmænd - men der kan have været indsat kongelige fogeder. | |
1275-1312 |
Den første lensmand, vi hører om er Stig Vedbye. Vi ved ikke andet om ham. | ||||
1312-1319 | Peder Tygesen (Grubbe ) i Stigswedbye nævnes 1312, og 1319 skænker Peder Tygesen »de Wltby« gods i Sorterup (altså hans private gods) til Sorø kloster. |
|
|||
1319-1346 | Sønnen Niels Pedersen Grubbe er næste lensmand. Eller snarere har han godset i pant. Det er i de år, hvor kronen pantsætter alt. | ||||
1346-1365 | 1346 får Jacob Begere »kongens famulus* overladt pantsat gods i Vedby af Niels Pedersen Grubbe, og endnu 1364 skriver han sig til Vedbygård. | ||||
1365-1366 | Lenet blev derefter ved dom lagt direkte under kronen p.gr.af Jacob Begeres deltagelse i oprør. | ||||
1366-1369 | Næste lensmand er Gotschalk Radstorp. | ||||
1369-1429 | Kronen indsætter herefter ikke selvstændige lensmænd. 1429 mageskiftede Erik af Pommern Vedbygård til Jørgen Rud mod at få Skjoldenæsholm, | ||||
1429 | Det var Jørgen Mikkelsen Rud, der byttede gods med kongen, og Vedbygård forblev derefter i Rud'ernes slægt gennem mere end 200 år. Efter Jørgen Rud fulgte hans søn. |
|
|||
1429-1461 | Mikkel Jørgensen Rud døde omkring 1460. | ||||
1461-1465 | Sønnen Otto Mikkelsen Rud sad på gården til sin død 1470. Han ejede den sammen med broderen Jørgen Mikkelsen Rud, | ||||
1465-1470 | I nogle år var det alene Otto Mikkelsen Rud, der skrev sig til Vedbygård. | ||||
1470-1504 | Efter broderens død blev Jørgen Mikkelsen Rud eneejer. | ||||
1504-1505 | Også han efterfulgtes af to sønner, der måtte deles om gården, Knud Jørgensen Rud og Otto Jørgensen Rud. | ||||
1505-1511 | I de første år var det Otto Jørgensen Rud (død 1510), der skrev sig til gården. Han er kendt som kriger. | ||||
1511-1554 | Efter hans død var det broderen Knud Jørgensen Rud (død 1554), der sad alene på godset. Han deltog med succes i Dragsholms forsvar i grevefejden, mens Slagelses borgere så til gengæld havde fri adgang til at plyndre Vedbygård. Rud genopførte hovedbygningen efter ødelæggelsen. Han var fader til admiral Otte Rud, der blev født 1520 på Vedbygård. | ||||
1554-1571 | En anden søn Jørgen Knudsen Rud (død 1571) fulgte ham. | ||||
1571-1617 | Og igen dennes sen Knud Jørgensen Rud (død 1620). | ||||
1617-1671 | Lene Knudsdatter Rud var næste ejer. Hun blev 1620 gift med Jørgen Eilersen Grubbe til Tostrup, som overtog driften til sin død 1647. Frem til hun selv døde 1667, drev Lene Knudsdatter Rud gården som enke. | ||||
1671-1672 | Deres søn Sivert Jørgensen Grubbe var på det tidspunkt allerede død, men hans enke Hille Christiansdatter Bülow fik godset for sig selv ved 1677 ved at købe de andre arvinger ud. Hun giftede sig anden gang 1672 med staldmester Mathias Frederik Lützow (død 1696) (1688: 47 tdr. hartkorn, 136 tdr. land under plov). |
|
|||
1672-1674 | Da hun giftde sig, tilfaldt godset sønnen Jørgen Sivertsen Rud Grubbe. Han døde efter et par år. | ||||
1674-1700 | Hille Christiansdatter Bülow overtog atter godset.1679-1696 blev det drevet af hendes nye mand Mathias Frederik Lützow. Da han døde 1696, overtog Hille Bülow atter driften. | ||||
1700-1738 | Hun efterfulgtes af sin datter af første ægteskab Lene Kirstine Sivertsdatter Grubbe gift første gang 1712 med oberst!øjtnant Friederich August von Barner død 1715 og anden gang samme år med jægermester Carl Frederik Barnewitz, der døde 1736. Herefter drev Lene Kirstine Grubbe selv Vedbygård til den blev solgt på auktion 1738. |
|
|||
1738-1768 | Køber var en slægtning til hendes første mand, nemlig den senere stiftamtmand Joachim Hartvig Johan Barner (død 1768). Han oprettede 1767 Vedbygård til stamhuset Barnersborg. Ved ham død gik gården over til hans fætters søn. | ||||
1768-1775 | Det var Helmuth Gothard von Barner, der døde 1775. Enken Henriette Margrethe Lente Adeler drev gården, til sønnen kunne overtage den. | ||||
1775-1811 | Han hed Hartvig Gottfried von Barner, og han døde 1811. Han fik 1794 bevilling til at ophæve stamhuset mod at erstatte det med en fideikommiskapital på 60,000 rdl. for familien. 1795 solgte han afbyggergården Conradineslyst (oprettet ca. 1794 og navngivet efter hustruen). Efter hans død blev godset drevet af enken Conradine Erica Johannes Fabritius de Tengnagel, som solgte gården 1818. | ||||
1818-1844 | Køber var assessor Peter Sigvard Neergaard, som betalete 120.000 rbdlr.for gården. Denne oprettede 1832 gården Buskysminde (navngivet efter hans hustru Caroline Busky) af 4 nedlagte bøndergde. 1845 solgte han Vedbygård. | ||||
1844-1853 | Han solgte til Olaus Olavius Meldahl, der 1853 solgte den videre. | ||||
1853-1854 | Ny ejer blev oliemøller F. W. Schytte. Han afhændede gården 1854 for 325.000 rdl. | ||||
1854-1861 | Køber var agent Heinrich Gerner Gamst, som restaurerede den forfaldne hovedbygning. Efter hans død 1861 arvede hans søsters søn gården. | ||||
1861-1892 | Han hed Hans Christian Lund (død 1871). Dennes enke Pauline Friis beholdt gården til sin død 1892, | ||||
1892-1917 | Den tilfaldt da adoptivdatteren Charlotte Storch gift med Sjællands biskop dr. theol. P. Madsen (død 1911). | ||||
1917- | Efter hendes død 1917 overgik gården i følge hendes testamente til en selvejende institution, "Institution Vedbygaard Rekonvalescenthjem", og benyttedes til rekonvalesenthjem for kvinder i nøje tilslutning til Diakonissestiftelsen. Ruds Vedby Kirke hørte indtil 1966 til Vedbygård. Godsets areal er på 498 hektar. |